Langelinie Lystbådehavn

Leje af Klublokale


LLB's lokaler administreres af klubhusudvalget. Formand for Klubhusudvalget fremgår af "Bestyrelsen".

Alle registrerede arrangementer og udlejninger fremgår af klubkalenderen her på hjemmesiden under: "Kalender".

Lokalerne udlejes alene til LLB medlemmer med et personligt medlemsnummer med bådplads, og til den type privatarrangement, som lokalerne efter reglerne må anvendes til jf. vores gældende regler for leje af klublokale (kan downloades herunder). Klublokalet udlejes ikke til firmafester, julefrokoster mv., men arrangementet skal have en personlig tilknytning til medlemmet eller være sejlrelateret. 

Lokalerne udlejes ikke fra 1. maj til 30. september, for at sikre vores medlemmer har fri adgang til faciliteterne i sejlperioden, og for at begrænse støjende adfærd i havnen i sommerperioden.

Lokalerne kan lejes fra 1. oktober til 30. april. Lokalerne lejes i 24 timer fra kl. 12 til kl. 12 den efterfølgende dag. Der kan tilkøbes en ekstra dag før eller efter et arrangement.

Prisen for leje er for 2017 fastsat til (eksklusiv moms - moms tillægges lokaleleje):
Kr. 2.625 lokaleleje inkl. rengøring for personer med personligt LLB medlemsnummer og bådplads, jf. ovenfor. 
Prisen er for 24 timer fra kl. 12-12. 
Kr. 1.575 lokaleleje pr. ekstradag før eller efter et arrangement for 24 timer fra kl. 12-12.
Kr. 1.000 depositum skal for alle lejemål indbetales på bankkonto 2228-8129435489 i Nordea Bank.
Ved evt. annullering af lejeaftalen mindre end en måned før udlejningsdato tilbagebetales depositum ikke.

Lokalerne skal afleveres i pæn og ryddelig stand. 
Tommeflasker, madrester, servietter, emballage mv. skal smides i de store udendørs affaldscontainere.
Service, bestik, glas, fade mv. skal være vasket og stillet på plads i skabe.
LLB medlemmet (lejer) hæfter for alle skader der evt. opstår i lejeperioden, og udgifter til manglende afrydning.

Gyldighed.
Når lejeaftalen er godkendt af LLB, og når depositum er registreret på vores bankkonto, er aftalen først bindende. Såfremt der er opgivet urigtige oplysninger om lejeforholdet, kan aftalen annulleres af udlejer uden varsel.

Blanketten udfyldes, underskrives og sendes til LLB's bogholder (fremgår af regler for leje af klublokale og lejekontrakten).

Download regler og lejekontrakt:
 
Banner